Talkshows

Talkshowet er en amerikansk opfindelse: En blanding af foredrag og soloshow over et givet emne. Genren blev introduceret herhjemme af Lotte Heise. Jeg har gennem tiden skabt talkshows over mange tidløse emner:

Sig det så det ses

Et talkshow om kropssprog og kommunikation.
Kroppens udtryk i ”virkeligheden skuespil” og i ”skuespillets virkelighed”


Torben Jetsmark spiller forskellige situationer, som belyser temaet ”kropssprog”

  • Hvad forstår man ved ordet Kropssprog?
  • Hvilke elementer indgår i kroppens sprog?
  • Hvordan fortolker andre dit ”kropssprog”?
  • Hvordan gør man ubevidste kropssignaler til bevidste signaler?
  • Hvad er Kommunikation, hvad er information og hvad er reklamation?

Rundtur i Storm-land

Torben Jetsmark tager publikum med på en rundtur i kunstneren Storm P´s forunderlige univers: Kunstner og borgerlig anarkist, spasmager og lommefilosof, kunstmaler, vittigheds tegner, forfatter og kabaret skuespiller.


Hans liv og karriere bliver ridset op og hans barokke monologer bliver reciteret: Dem han skrev og dem han kunne have skrevet!

På din Maske skal jeg kende dig

Et talkshow om masker og maskeringer på teatret og i virkeligheden.


En gennemgang af maskens historie hvor Torben Jetsmark spiller komiske scener fra den italienske maskekomedie med referencer til nutidens maskespil på Tivolis Pantomimeteater.

Er skuespillere også mennesker eller hvad?
Et talkshow om skuespillere og skuespilkunst


Spørgsmålet om skuespillere også er mennesker blev i alvor stillet af den franske filosof Denis Diderot…og han besvarede selv spørgsmålet med et: NEJ!


Diderot er bare en ud af mange filosoffer, forfattere og smagsdommere som fra deres behagelige sæde i teatersalen har analyseret skuespillernes kunst og kloget sig på deres væsen.


Med baggrund i sin bog ”SKUESPILLERE - Nærsynede betragtning om skuespilleri og teatertant” ” kommer Torben Jetsmark rundt om skuespillernes liv og metier.

Copyright @ All Rights Reserved - 2026